-->
50 års jubilæumsudstilling på Skagen Odde Naturcenter d. 31.5.-30.6. 2026
Det er med stor glæde og stolthed, at kunstnersammenslutningen APRILUDSTILLINGEN kan byde velkommen til gruppens 50 års jubilæumsudstilling!
Siden 1976 har APRILUDSTILLINGEN markeret sig på den nordjyske kunstscene med en tilbagevendende udstilling. Sammenslutningen blev dengang stiftet af Knud og Marie Vandmose Larsen, Leo Thellefsen, Oscar Nicolaisen, Henning Nielsen og Willy E. Jensen.
Gennem alle årene har utrolig mange kunstnere siden været en del af APRILUDSTILLINGENs fællesskab – både som medlemmer og gæsteudstillere. Det har altid været vigtigt for gruppen af invitere gæsteudstillere, da disse har bidraget til at vise nye aspekter af temaerne, der gennem tiden har været APRILUDSTILLINGENS forankring; nemlig naturen og mennesket - ofte skildret med stor sansning og autensitet. I en flygtig tid repræsenterer APRILUDSTILLINGEN et fokus og en fordybelse, hvor kunstværket kan være med til fastholde tiden, der ellers har det med at løbe os af hænde.
De nuværende medlemmer af APRILUDSTILLINGEN er Pia Birkholm, Lene Palm Larsen, Lisbeth Gjørtz Fast, Maria Leer, Jette Wistoft Noyes, Ann-Dorte Nielsen og Berit Jansson.
Stor tak til årets gæsteudstillere Julie Peters, Lars Sarto Hempler samt Peter Max- Jakobsen og ikke mindst stor tak til Skagen Odde Naturcenter, der tilbyder de smukke rammer.
Der er fernisering søndag d. 31.5. kl 14-16, hvor alle er velkomne.Udstillingen kan ses indtil d. 30.6. i Naturcenterets åbningstider.